Project Room

Læs om udvalgte fliseprojekter og nyheder

Artikler

håndlavede fliser | cementfliser | marokkanske fliser | restaurant Unda Horsens

Bæredygtighed er at bygge for eftertiden

7. november 2022

Lang holdbarhed og design forankret i materialets ægthed var vigtige faktorer, da de håndlavede fliser fra Villa blev valgt til gulvene i Restaurant Unda i Horsens. Fliserne med slidflade i granuleret marmor har en dybde, der udstråler varme og giver et unikt indtryk. Og med en levetid på op mod 150 år kan fliserne med god samvittighed gives i arv til de næste generationer.

Tekst af Helle Fog

Havnebadet kan netop anes fra vores bord på Restaurant Unda, da solen bryder gennem disen og kaster et dovent lys ind gennem panoramavinduerne. Jeg er mødtes med Anni Gram fra Kaki over en kop kaffe på den nyåbnede restaurant på havnefronten i Horsens. Jeg er flise udvikler og producent og Anni Gram er designer. Mens vi sidder der og nyder stemningen, opdager jeg, at vi følger nogle af de samme principper i vores arbejde.

Fliser til generationer

Så snart man træder ind i Restaurant Unda, bliver man mødt af et blåt flisegulv med hvide blade. Fliserne changerer hver især i farven og den blå tone er dermed tilpas diskret og klæder rummet.

Anni Gram fra Kaki, der med stor international erfaring er specialist på hospitality og retail design, var sikker i sit valg:

”Den blå flise har været med i lang tid. Men det var her jeg kunne se, at den skulle anvendes. Fliserne har en dybde og taktilitet, der er interessant at arbejde med”.

Dybden i fliserne skyldes en slidflade i granuleret marmor, der kan indfarves i en af 30 forskellige farvenuancer. Fliserne fremstilles custommade i mange former, mønstre og størrelser og desuden i mange specialvarianter til særlige formål.

Samme værdier

Villa Fliser og Kaki design har et værdi-fællesskab, der måske gjorde at vores samarbejde ikke var helt tilfældigt.

”Hovedafsættet er kundens vision og deres væsenskerne. Designet er ikke en mode, men er i stedet forankret i hvem virksomheden er”, fortæller Anni Gram om sit arbejde.

Det er et afsæt vi hos Villa Fliser kan identificere os med. Da fliserne hver gang bliver fremstillet custommade, er mulighederne utallige for netop at udvikle og sammensætte de fliser der gør en væg eller et gulv til noget helt særligt. Det vigtige er dog, at design, form og farve finder resonans hos bygherre og at det genspejler virksomhedens identitet.

Bæredygtighed

Hos Villa udvikles og fremstilles fliser for fremtiden med afsæt i fortiden. Den uvurderlige viden, der er nedarvet igennem generationer, bliver benyttet til bæredygtig fremstilling af designfliser med meget lang levetid. Det gavner eftertiden.

Fliserne stammer fra midten af 1800-tallets Europa, hvor marmor/cementfliserne i tolags-teknik historisk set blev den første stabile flisetype til gulve. De håndlavede fliser blev dog fortrængt af industrialiseringen efter 2. verdenskrig, men har i dag fået en renæssance i lyset af de nye krav til design og bæredygtighed. Villas Flisers kollektion afspejler dansk design tradition og de 30 farver er tilpasset det nordiske lys.

 

#Villa #Villafliser #Villahandmade #Fliser #RestaurantUnda #byggeri #arkitektur #design

 

zellige | zellij | bejmat | terrakotta fliser | håndlavede fliser | marokkanske fliser

Nye smukke og unikke fliser og gulvtegl fra Villa

14. august 2022

Zellige hedder de håndlavede fliser fra Fez i Marokko. De uendeligt smukke fliser har historie tilbage til 1100-tallet og står fadder til de europæiske fliser i keramik. Villa har netop udvidet sortimentet af den historiske flisetype med flere farver, former og størrelser samt med væg- og gulvtegl. Flisen er velegnet til bad og køkken, men kan også være signaturen for en restaurant, bar eller et hotel.

af Helle Fog

Jamal sidder bøjet over brættet foran sig og slår endnu et slag, så leret synes at vokse. Hans øjne har vænnet sig til halvtagets skygge og en stabel fliser, klar til brænding ligger ved siden af ham. I baggrunden sidder kollegaen på en skammel og drikker af det kølige vand fra en krukke.

Håndlavet fra a-z

På værkstedet i Fez skaber Jamal og kollegerne Zellige fliser efter samme metode som deres forfædre igennem de sidste 1000 år. Det karakteristiske udtryk får fliserne, idet alle arbejdsgange sker ved håndkraft. Fra formgivning, over brænding i traditionelle ovne til glasering og hugning i den rette form.

Zellige flisen - eller zellij - bliver traditionelt benyttet som materiale til mosaikker, som man kender det fra moskeer og paladser i Marokko og Andalusien i Spanien. Fliserne tog vejen over den iberiske halvø og inspirerede hen over århundreder resten af Europa til også at fremstille fliser.

Udvidet sortiment hos Villa

Hos Villa fås de autentiske fliser nu til både gulv og væg og i mange nye størrelser. Som noget helt nyt er uglaserede væg- og gulvtegl i flere størrelser også en del af sortimentet. I Danmark har vi tradition for gulvtegl, som stadig i dag ligger i mange historiske bygninger.

Zellige flisen er dog allermest kendt for de mange fantastiske farver og her er sortimentet blevet suppleret med endnu 6 nye lækre farver.

Som signatur i baren eller gør det praktiske unikt i badeværelset

Villa har leveret zellige fliser til mange projekter i de senere år. Hos Bar Jacobsen på Illum Rooftop er sorte zellige fliser blevet signaturen for baren og det samme gør sig gældende på Rooftop baren på Next House Hostel i det indre København. Andre har skabt en unik stemning i deres køkken og bad i mere private omgivelser. Zellige flisen er egnet til både private som erhvervsprojekter og de nye gulvtegl kan måske i fremtiden finde vej til de danske kirker eller andre historiske bygninger.

Se mere her: www.villahandmade.dk/zellige

#Villa #Villafliser #Villahandmade #Fliser #zellige #byggeri #arkitektur #design

 

Villa Fliser, custommade fliser | Next House Hostel, Next House Copenhagen, Marokkanske fliser, håndlavede fliser

Fliser fra Villa som praktisk designelement på Next House rooftop

1. juni 2022

I Europas største luksus hostel, Next House Copenhagen i centrum af København ligger fliser fra Villa på flere arealer. Bar, ophold, fælleskøkken og rooftop loungeområder har fået unikke custom made fliser på gulve og vægge fra Villa. Fliserne indgår som designelementer og giver samtidig en hyggelig stemning tilpasset den moderne arkitektur. Flisernes praktiske egenskaber gør rengøringen nem og garanterer lang holdbarhed trods de store materialekrav, der stilles, når et område benyttes af hundredvis af unge mennesker hver dag.

Tekst af Helle Fog

Lyset brager ind gennem de store glasflader på tagetagen af Next House på Bernstorffsgade i København. Stemmer fra det meste af verden blander sig med byens lyde gennem de åbne fløjdøre. I det åbne køkken er flere unge mennesker ved at forberede deres aftensmad, mens snakken går.

Design tilpasset stil og arkitektur

I fælles køkkenområdet og i bar og lounge falder de unikke fliser i tolagsteknik fra Villa med det samme i øjnene. De udstråler varme og har en blødhed og dybde på trods af materialets praktiske egenskaber. Som eksemplet viser, er fliserne også velegnede til andre arealer end de traditionelle områder som køkken, bad og vådrum. Flisernes særlige tekstur gør dem ideelle, hvor man i Danmark hidtil sjældent har benyttet fliser, som f.eks. ophold, gangarealer, restauranter, hoteller, konference og kontorer.

Væggen i baren har fået karakter med håndlavede Zellige fliser, der er fremstillet efter den gamle autentiske metode fra byen Fez i Marokko. Det sætter en signatur for stedet og giver med sit bølgede look international flair og stil.

Se projektet her: https://youtu.be/C5GwFLvwGJU

Se zellige fliserne her: https://www.villahandmade.dk/zellige

Vælg mellem 30 farver

Villas store farvekollektion på 30 farver er udviklet, så det passer optimalt til det skandinaviske lys og til nordisk design og arkitektur. De mange kombinationsmuligheder af form på flisen, farve og mønster betyder at flisernes udtryk tilpasses projektet. Hvad enten stilen skal være international, som hos Next House eller nordisk minimalisme.

Se farvekollektionen for fliser i tolagsteknik her: https://www.villahandmade.dk/farvekollektion

Perfekt ved høje krav til holdbarhed og daglig anvendelse

Fliserne i tolagsteknik har ekstrem slidstyrke og holdbarhed over 100 år og de er dermed velegnede til arealer med høj frekvens. Derfor er fliserne også det rette valg på Next House af praktiske årsager.

Fliserne er ideelle ved brug af gulvmaskine, moppe og mikrofiberklude. Benytter man desuden et miljørigtigt produkt, som brun sæbe, bliver overfladen rengjort, plejet og vedligeholdt ved samme lejlighed.

Læs mere om anvendelse her: https://villafliser.dk/offentlige/villa_offentlige_projekter.pdf

Custom made

Villa fremstiller fliserne custom made efter gamle europæiske håndværksteknikker med et slidlag af granuleret marmor og fliserne er derfor unikke i udtryk hver gang. Hvad andre steder er en dyr specialproduktion er hos Villa en designløsning tilpasset behovet – uden ekstraomkostninger.

Villa har udviklet registrerede specialteknikker indenfor fremstillingen af fliser i tolagsteknik, der gør det muligt at løse særlige udfordringer i byggeriet. Det kan være fliser med fysisk skridmodstand indbygget som silhuet mønster, fliser med indbygget ”blindskrift” eller hulkehlfliser og afslutningsfliser, der gør rengøring nem og giver en flot finish.

Se og læs meget mere på www.villafliser.dk

Se mere til projektet i videoen nedenfor: